Velankommet!
Så er vi ankommet til vores første destination, børnehjemmet Emmauel, i Honduras efter at have været 2 døgn undervejs. Med en god nats søvn og et fantastisk morgenmåltid er energien nu igen på højdepunktet. Dagen idag (lørdag) kommer mest til at gå med at finde sig tilrette og se det område, hvor børnehjemmet ligger. Førstehåndsindtrykket er utrolig positivt. Landet er meget smukt med dets bjerge og dets forbavsende grønne natur - der kommer billeder senere.
Så er der bare tilbage at sige hola herfra. Vi giver snart lyd fra os igen, så spred rygtet om denne blog!
Der er forresten en artikel “Unge kristne rejser til Honduras” om os inde på www.kristendom.dk, hvis I skulle have lyst til at læse mere inden.
Hilsen Maria’erne
13. juli 2008 at 11:49
Hola! Lyder godt at I er kommet godt derover! Må Gud velsigne jeres tjeneste og jeres dage i Honduras. Hils endelig hele flokken…
Kh Gert
13. juli 2008 at 21:17
Hvor er det godt at høre, at I alle er vel fremme. Mon også alle taskerne kom frem?? Hvis , så er det da utroligt, i betragtning af hvor mange det drejede sig om. Her fra Odense kan vi melde, at der i dag er en flot ½ sides artikel i Fyens Stifttidende med de to Odense-deltagere Stefan og Kathrine, og dér er jeres blog også nævnt!!! Artiklen kan ses på http://www.fyens.dk under Odense rubrikken.
Vi glæder os til at følge jer her på bloggen. Vi ber om Guds velsignelse og beskærmelse over jer alle, og at I må være en velsignelse!
Knus til datter Kathrine og kærlige hilsener til jer alle fra Inge
18. juli 2008 at 17:11
Kære Lukkere
Håber at I har det godt og hygger - både med hinanden og med de børn I er taget afsted for at hjælpe.
Kommer der snart nyt på bloggen - vi er jo så spændte på at høre hvad I går og laver!
Jeg ønsker jer Guds gode velsignelse over alt det I har gang i!
KH Lasse